Spilblok 1: 19:00 – 08:00
Spil 1: Human Resources
System: Kult
Antal spillere: 4-5
Genre: Horror / Investigation
Forfatter: Henrik Buhda Olsen
Du vågner af din søvn, groggy, tung i kroppen og ude af stand til at huske hvad fanden du egentlig laver i den her stinkende spand af en stasis boks. Langsomt dæmre det for dig: Du er en af de få uheldige sjæle der skal tage vare på en flok forskere, journalister og sociale dydsmønstre i tilfælde af at de viste sig at være mindre kooperative end forventet. Jeres rejse skulle vare ca. 1 år før i var fremme ved stationen Daylight, menneskelighedens nye håb og jeres nye arbejdsplads. Rumstationen skal redde os alle fra en død til forurening og mangel på så godt som alt, men du ved udemærket godt, at tiden derude næppe bliver behagelig. Som du kravler ud af boksen, bliver du bevidst om en ting: Nogen må have fucked up i vildskab hvis der er brug for dig. Du bliver nemlig kun vækket hvis der er brug for et totalt røvhul… det største røvhul firmaet kunne finde.
Spillet bliver kørt i systemet Kult og er for 5 spillere. I er en gruppe slidte og hårdkogte sataner som nok ikke burde være omkring våben og nok endnu mindre burde have autoritet. At være sikkerhed på en rumstation langt fra alt kan vel ikke være så svært… eller hvad…? Køres fredag aften. Hele aftenen. Med masser af kaffe..
Spil 2: Lights Out
System: Call of Cthulhu 7th edition
Antal spillere: 3-4
Genre: Horror-investigation
Forfatter: Stefan Pedersen
Det er tidligt om morgenen, og mobiltelefonen på det rodede skrivebord ringer. Johnson tager den langsomt, uden at fjerne blikket fra avisen. ”Johnson and Berk detektivbureau”. En fortvivlet mor i den anden ende fortæller at hendes 15-årige datter er forsvundet. Pigen forsvandt fra sit værelse i går aftes. Politiet vil ikke gøre noget ved det endnu, da hun kun har været væk i få timer. Den desperate mor bønfalder Johnson om at komme med det samme. Hun vil give alt for at få svar om hendes datter. Johnson taler roligt og sympatiserende til hende. Efter en kort samtale afsluttes opkaldet. Johnson kigger på sin makker, Matt Berk, tænder en cigaret ,og rejser sig. ”Du kan godt hælde kaffen på termokanden. Vi skal ud at finde en forsvundet pige”. ”Hvor lang tid har hun været væk?”, spørger Berk Arend Johnson spænder remmen på sit pistolhylster. ”Siden i går aftens omkring 23”. ”Og hun er…hvor gammel?” Click. ”15”. ”Pfff. Så er hun sgu da ovre hos en veninde eller hos en kæreste eller noget. Hun kommer nok snart hjem igen”. Johnson rynker brynene. Han har en underlig fornemmelse i kroppen. Hans instinkt plejer ikke at tage fejl. ”Det er jeg ikke så sikker på, Arend…slet ikke sikker. Kommer du?”. I dette spil får du en klassisk detektivoplevelse. Du kommer til at skulle bruge dine detektivegenskaber til at samle spor, tale med vidner, og komme tættere på et svar på hvad der er sket. Et lille privatbureau bliver hyret til at finde en forsvunden pige. Og de implicerede bliver hurtigt klar over, at dette er en efterforskning ud over det sædvanlige. De vil altid huske sagen om Alice Miller – selvom de ville give alt for at glemme den.
Spil 3: Dagger of Warding
System: Chyper
Antal spillere: 4
Genre: WW2 Horror
Forfatter: Steen Jacobsen
DING DING DING DING….. Shcnell Antreten! Schenell.
Åh nej hvad nu? Nogen der er blevet taget i at flygte igen?
”James, hvad sker der?”
”Aner det ikke, men udkikken siger at der kom en sort civilvogn for fem minutter siden. Jeg gætter på Gestapo.”
”Fem minutter, det må være nogen der er vigtige, med den fart.”
Vi tumler ud af barak nummer 3. 22 flyvere. Ingen tid til at få uniformen i orden. Det er bare med at være på plads, før de mister tålmodigheden og bruger geværkolberne til at skynde på os.
Foran hver barak stiller fangerne op til parade. Kun få er fuldt påklædt. Nogle kun i underbukser. Alle er forvirrede af den uventede vækning. Er det mon starten på endnu en ransagning af barakkerne?
Lejerkommandanten kommer ind i lejeren sammen med flere vagter. De ser også ud til at have blevet vækket for nyligt. Kommandanten er ikke barberet og skjorten er krøllet. Det ligner ham ikke.
”Achtung!” – Alle stivner i retstilling. En af polakkerne er lidt langsom og får som belønning to slag i ryggen, så han går på knæ.
”Major Anderson!” – Højste rang blandt de indsatte og dermed vores talsmand, marcherer hen til kommandanten. De har en kort samtale. Vi ser Anderson ryste på hovedet. To vagter tvinger ham ned på knæ.
”Løjtnant Abraham Smith, front and center!” – Ingen reagerer, det er uhørt at Anderson behandles på den måde. Noget er helt galt.
”Løjtnant Aberaham Smith, front and center! Schnell” – Kommandanten er vred, eller måske bange?
”I will not repeat myself. Step forward now, or I will begin shooting your comrates, starting with Major Anderson!” – Der høres en hel serie af klik da de tyske soldater betjerner bolten.
Uden rigtig at have bemærket det står jeg pludselig foran mine kammerater. Kommandanten ser på Major Anderson, som nikker med et trist udtryk i ansigtet, opgivende. To vagter eskorterer mig hårdhændet ud af lejeren og ind til afhøring.
Indenfor i forhørslokalet venter to mænd. Den ene er i Gestapos karrikaturagtige sorte frakke. Med massive briller og en sølvknappet stok, der ser for stor ud til bare at være en spadser stok. Den anden mand er i en grå uniform med gradstegn der indikerer at han er Oberst. Kasketten bærer dødningehovedet og i kraven sidder et forsølvet jernkors. SS tænker jeg. Men kan ikke rigtig komme på noget ved mig, der kan have interesse for en SS Oberst. Men intet under at lejerkommandanten er lidt i panik.
”De er Løjtnant Aberaham Sinclare Smith?” – ”ja”
”Uddannet ved Arkham Universitet i Astronomi og Litteratur?” – ”ja” Hvor ved de alt det fra?
”Navigatør på B-17 #0437 bombefly, skudt ned over Brest?” – ”det er korrekt”
”Er De uddannet på andre flytyper end B-17? Evt. Pilot?” afbryder Obersten – ”Det har jeg vist ikke pligt til at oplyse om!”
De to mænd kikker på hinanden. Obersten nikker. Gestapo manden hæver sin stok op foran ansigtet på mig. ”Herr Smith, jeg spørger igen. Er de i stand til at flyve eller navigere andre typer af flyvemaskiner?” – Et blåt lys breder sig i stokkens øjne. Umuligt at se væk. Jeg hører mig selv svare; ” Jeg er udannet som afløser for piloterne, og antager at jeg kan flyve de fleste fly. Navigation kan udføres i alle flytyper eller på landjorden.” Min stemme er mekanisk og hul.
”Hvad var det?” – begynder at få hovedpine.
”Det skal du ikke bekymre dig om. Smerterne går normalt væk i løbet af nogle timer.” griner Gestapomanden.
Flere spørgsmål; personlige, militære, uddannelse, religion, politik, etik. Det vil ingen ende tage og jeg kan ikke finde et mønster eller et formål. Men stokken kommer ikke frem igen.
”Hr. Smith, hvad er det største onde? Hvad er det vigtigste, at bekæmpe for Dem? Hitler? Fanden? Kommunisterne? Sygdom? – tænk Dem godt om!” – Obersten ser meget alvorlig ud.
”Det største onde lige nu må være Hitler, men det gør ikke de andre til noget godt.”
”Hvad nu hvis De fik kendskab til noget De opfatter som endnu værre end Hitler. Ville det så være vigtigere end krigen?” – Gestapomanden lyder nærmest nedladende.
”Selvfølgelig, men begge dele ville vel kunne bekæmpes samtidigt.”
Gestapomanden banker på døren og råber. ”Wache, der gefangener in handschellen legen! Abfüren, zum wagen.”
Vagterne er ikke specielt nænsomme da de følger mig til den ventende Mercedes. De kaster mig ind på bagsædet, og giver nøglen til Gestapomanden. James kommer løbende med en sæk.
Hele lejeren står stadig til parade og ser os køre væk.
Turen er lang, og selv som navigatør er det svært at vide hvor man er i det udstrakte skovland. Jeg tænker at vi kører gennem Tyskland mod Bayern. Heldigvis tager de håndjernene af efter bare 10 min. Men der svares ikke på nogle af mine spørgsmål. Turen foregår i tavshed.
Midt i en skov, på en ellers umærket vej, er der pludselig den første kontrolpost. Flere poster senere kører vi ind i et eventyrslots hovedgård. På pladsen står der en gruppe og skutter sig imod regnen.
”Join them, and good luck. I hope to see you tomorrow.” – Obersten lyder næsten venlig. Gestapomanden rækker mig mine ejendele fra barakken, og jeg slutter mig til gruppen. Hvad laver jeg her?
Et scenarie sat under 2. verdenskrig. Systemet er ”Cypher System” tilpasset til Call’ Ingen krav til regelkendskab.
Spil 4: The Dark Legacy
System: Call of Cthulhu
Antal spillere: 4-5
Genre: Horror/Mysterium (det var butleren)
Forfatter: Mikael Børresen
Nå Familien ikke er som man troede….