Chopcon “Bræt”, er en brætspilsweekend, som afholdes den anden weekend i September. Vi samles og får spillet en masse brætspil, kortspil, figurspil eller mærkelige puslespil om man har lyst.
Hovedtanken er bare, at vi mødes og får hygget lidt og spillet en masse sjove brætspil.
Adressen er:
Østerbroskolen (den gamle Lindeskovskole)
Lindevænget 1
4800 Nykøbing F

Vi holder os forventeligt til Køkken og soveområdet, da vi normalt ikke behøver samme mængde plads som ved ChopCon “Primær”. Vi har dog mulighed for at udvide, skulle behovet opstå.
Programmet
I modsætning til ChopCon “Primær”, så er der ikke inkluderet måltider på ChopCon “Bræt”, så vi bestiller noget udefra om lørdagen/søndagen, når det passer de forskellige grupper bedst.
Fredag
- Dørene åbner kl. 19:00
- Spiller til vi ikke kan mere
Lørdag
- Åbner igen kl. 10:00
- Spiller til vi ikke kan mere
Søndag
- Åbner igen kl. 10:00
- Dørene lukkes kl. 16:00
Deltagelse
Der er ingen forhåndstilmelding til ChopCon “Bræt” – folk kan bare komme. Det kan dog være en fordel at følge med på Facebook og se, hvad folk er i gang med at planlægge af spil – og evt. selv komme med forslag.
Det er gratis for medlemmer af foreningen at deltage i ChopCon “Bræt”.
For ikke-medlemmer af FFAC, afkræves der et deltagergebyr på 30 kr., som betales ved ankomst. Eller man kan melde sig ind i foreningen på stedet eller via linket her.
Deltagelsesgebyr dækker kaffe, te og varm kakao.
Der er som altid en lille bod med vand, slik mv.
Så kom og hyg sammen med os
