Tid og Sted

Tid

ChopCon afholdes på Østerbroskolen i Nykøbing Falster fra fredag til søndag, weekenden inden påsken. For i år er det:

Fredag d. 27. marts 2026 til Søndag d. 29. marts 2026

Fredag
  • Dørene åbner kl. 17:30
  • Aftensmad kl. 18:30
  • Første spilblok starter kl. 20:00
Lørdag
  • Morgenmad kl. 09:00
  • Anden spilblok starter kl. 10:00
  • Aftensmad kl. 18:30
  • Tredje spilblok starter kl. 20:00
Søndag
  • Morgenmad kl. 09:00
  • Sidste spilblok starter kl. 10:00
  • Generalforsamling afholdes kl. 16:00
  • Dørene lukkes kl. 18:00

Sted

ChopCon afholdes på Østerbroskolen (den gamle Lindeskovskole) i Nykøbing Falster, ca. 10-15 minutters i bus fra Banegården.

Bus ruten er 701 Pandebjergvej – Lindholmcentret. Faste minut tal fra banen Fredag er 53 og 23, indtil 2053. Søndag er minut tallet 05 indtil 2105. Opstår der problemer med transport så kontakt os.

Det er selvfølgelig også muligt at parkere, hvis du kommer i bil. Adressen er:

Østerbroskolen (den gamle Lindeskovskole)
Lindevænget 1
4800 Nykøbing F

Se evt. krak:

https://map.krak.dk/s/Lindev%C3%A6nget%201,%20Nyk%C3%B8bing%20F

Vi befinder os i Rødblok og Fag-blokken. Vi holder så vidt muligt døren åben.

Har du problemer med at finde os, eller er døren lukket, så ring på:

  • Vagt telefon under Con: 31 84 69 67
  • Privat: 21 42 96 04
  • Privat: 23 62 22 65

Faciliteterne

ChopCon foregår på en offentlig skole, hvor vi afsætter et antal klasseværelser til spilrum og soverum. Vi anvender skolekøkkenet til at lave maden og brygge te og kaffe.

På nuværende tidspunkt har vi IKKE rekvireret eller spurgt ind til badefaciliteter. Hvis det er stærkt påkrævet, så skriv til os i god tid, så har vi en chance for at søge derom.


Regler på området

  • Der er totalt rygeforbud indenfor. Skolen har ret gode røgalarmer, så gå udenfor, hvis du skal ryge.
  • Der er alkoholforbud. Vi er på en folkeskole og der er ofte andre arrangementer, foreninger eller klubber til stede. Vi vil gerne fortsætte med at være velkommen på skolen.
  • Vi har en aldersgrænse på 16 år. Dette skyldes, at vi ikke kan få et entydigt svar fra de offentlige myndigheder på, hvordan vi skal forholde os ift. børneattester.

Vi har landet bedste gæster, og har endnu ikke haft problemer med at opføre os anstændigt og efterlade området bedre end vi fik det. Så lad os endelig blive ved med at være et godt eksempel for andre brugere af skolen.